Tíðindi

– Jeg er vokset op med to søskende i den brasilianske by Niterói i staten Rio de Janeiro, í Brasil. 

Med udsigt til den oppiskede vinterfjord til Nólsoy, fortæller hun, at en halv million mennesker bor i hendes oprindelige hjemby, der har ti badestrande og ligger på den anden side af fjorden til Rio de Janeiro.

– Vi gik alle tre i katolske skoler inden vi tog på universitetet for at studere. Jeg har en bachelorgrad i mediekundskab og markedsføring, og en femårig læreruddannelse i tysk og portugisisk sprog. Siden har jeg taget en specialuddannelse i andetsprogsundervisning i portugisisk, og en mastergrad i litteraturvidenskab, som jeg i 2021 tog videre til en PhD grad med en afhandling i litteratur og antropologi: “Literatura e Antropologia: a tradução de O ser humano de Arnold Gehlen”.

Forældrenes interesser danner grobund

Clarissa dyrker og elsker musik, film og litteratur. Et interessefelt, sum hun tilskriver forældrene. Resultatet er, at arbejdslivet altid har været bundet op til sprog, litteratur, undervisning og forskning.

Men hvordan havnede du på Færøerne?

– Det startede med min søster, der kom til Færøerne i 2013. Mens hun hjemme i Rio arbejdede som advokat, blev hun forelsket i en mand fra den færøske bygd, Lopra. Da jeg besøgte hende, undrede det mig, hvordan hun kunne leve i denne kulde med tøj, lag på lag. Men dét skulle jeg komme til en nærmere forståelse af, for kort tid efter fik jeg tilbudt en plads på et tysk universitet, hvor jeg kunne forske i forbindelse med min PhD afhandling.

Besøger søsteren på Færøerne

– Mens jeg var i gang med at søge om stipendiemuligheder, besøgte jeg min søster, og mødte da min tilkommende mand. Det tog sin tid at få den økonomiske studiestøtte afklaret, så jeg valgte at arbejde på Færøerne imens. Det var en god måde at lære min sjeik nærmere at kende, samtidig som jeg var tæt på min søster, som på det tidspunkt havde fået en datter. I nogle måneder arbejdede jeg på en filétfabrik, før jeg tog til Tyskland i 2019. Senere flyttede min mand med og vi boede der i tre gode år, før vi valgte at flytte til Færøerne.

Du taler godt færøsk. Hvordan har du lært dét, og hvilken betydning, synes du, at det har at beherske færøsk på Færøerne i dag?

Færøsk fællessprog i Tyskland

– Jeg lærte mig færøsk i Tyskland. Bevidst gav vi slip på engelsk som fællessprog, mens jeg lod færøsk falde mere og mere ind i vores hverdag. Selvfølgelig krævede det hjemmearbejde, udholdenhed, tålmodighed og en stor portion vilje. Det var lettere og helt naturligt at skifte til fællessproget, da vi diskuterede dybe emner, og ordene at udtrykke sig koncist med manglede. Men til slut blev det naturligt at tale færøsk.

– Det vil sige, at jeg har oplevet at være på Færøerne uden at kunne færøsk – og modsat. Jeg vil understrege, at sproget spiller en stor rolle, hvor integreret jeg følte og opfattede mig. Færinger er meget åbne for at tale engelsk, når det gælder at inkludere útlendingar, dem der kommer fra et andet land. Men da samtalen foregår i en gruppe, hvor du er den eneste, der ikke taler færøsk, bliver det svært at følge med, at forstå humor, at delagtigøre dig i samtalerne, og simpelthen at følge strømmen.

Sprog og kulturforståelse

– Da jeg hører et ord, som jeg ikke kender, slår jeg det straks op i Sprotin’s digitale ordbog. Det er tilfredsstillende at læse opslag og bemærkninger i Facebookgrupper som Mødre på Færøerne og Kvinder på Færøerne, og dermed få en anden og bedre tilgang til en kulturforståelse, mens jeg også genkender mig i den skriftlige fremstilling. Det er fantastisk at kunne åbne for radioen og følge med i nyhederne, eller at vide, at jeg får en ny færdighed til at hjælpe børnene med skolens hjemmeopgaver, da den tid kommer.

Færøsk som andetsprog

På det færøske undervisningsdirektorats hjemmeside, er du koordinator for færøsk som andetsprog. Hvordan forklarer du folk, der spørger dig, hvad færøsk som andetsprog er for noget?

– Færøsk som andetsprog er en benævnelse for undervisning, der særlig er tilpasset børn, unge og voksne, der ikke har færøsk som deres første sprog. I undervisningen bør man derfor have en lærende tilgang til færøsk som et nyt sprog, ikke bare som et fag med tekst og regler, men som et redskab at kommunikere og få indsigt i kulturen med. Desuden er det en vigtig forudsætning at anerkende, at tilflyttere allerede har et sprog med i bagagen. Modersmålet, og også andre sprog, kan bruges som en styrke i læreprocessen, sådan at færøsk bliver en del af en større sproglig helhed. 

– Børn og unge, som lærer Færøsk som andetsprog, bør få undervisning, der svarer til deres stade og kunnen, og ikke på samme måde som færinger, der allerede behersker sproget. De skal trin for trin få mulighed for at opbygge den færøske sprogfærdighed, så de kan få samme muligheder for videre studier som andre medborgere.

– Voksne, der lærer Færøsk som andetsprog, har forskellige årsager og behov. Nogle lærer sig færøsk for at klare sig i hverdagen og samtidig få en aktiv tilværelse i samfundet, mens andre har behov for at styrke sproget, der kan føre dem op på et højere stadie, så de kan bruge det i uddannelse og arbejdsliv.

Sprogets betydning på arbejdsmarkedet

 Hvordan oplever og opfatter du det færøske arbejdsmarked i denne sproglige optik? Har du nogle tips, personlige og professionelle, til dem, der kommer langvejs fra til Færøerne for at arbejde?

– At kunne færøsk er en betingelse for at tage en uddannelse på Færøerne. På arbejdsmarkedet kan det enten være formålstjenstligt eller direkte nødvendigt – alt efter, hvilken form for beskæftigelse vi taler om.

– For tilflyttere kommer der dog en ekstra udfordring i tillæg: dansk. For færinger er dansk et betydeligt kommunikationssprog hvad angår de andre nordiske lande, og det er værdifuldt at bevare denne færdighed i et lille samfund. Men for fremmede tilflyttere er dansk ofte en forhindring, der føjer sig til de udfordringer, der allerede hober sig op, når den nye tilflytter forsøger at finde sig til rette i et nyt land.  

– For børn og unge, der flytter til Færøerne, er dansk en konstant faktor gennem hele skoleforløbet, også på gymnasieniveau, hvor langt de fleste lærebøger er på dansk. Det samme er gældende for udenlandske voksne, der vil tilegne sig en uddannelse på Færøerne. Da er læsefærdighed i dansk nemlig et krav. Og hvis man søger om at få sine kvalifikationer offentlig godkendt, kan danske færdigheder, Danish proficiency, ofte være påkrævet.

Mit eget erfaringsgrundlag

– Hver enkelt tilflytter bringer med sig en verden af historier, erfaringer, synspunkter, håb og forventninger. Et godt første skridt kunne være, at indkredse, hvad man vil opnå, og så kortlægge mulige forløb videre – med de udfordringer, der kan opstå undervejs. Både Vejledningskontoret og samtlige skoler med Færøsk som andetsprog har erhvervsvejledere, der kan svare på spørgsmål og vejlede om muligheder og krav til dit erhvervsvalg.

– Mit eget erfaringsgrundlag siger, at det at lære færøsk sprog ikke kun ændrede min hverdag betydeligt, men gav mig også en stærkere knytning til Færøerne. Jeg ser sproglære som en daglig træning – hvor du altid opnår og tilegner dig noget, sum du aldrig taber, så længe du fortsætter. Resultaterne udvider sig konstant, på trods af at udfordringer givetvis opstår. Dét, der hjalp mig bedst og mest er denne opskrift:    

Opbyg aktivt et ordforråd, der er så stort som muligt.
Brug ikke for megen energi på at korrigere bøjninger i begyndelsen – undtagen da det kan føre til misforståelser.
Du skal snakke og tale, og blive ved med at snakke og tale, og ikke være bange for at lave fejl.

(NVL)